Det vigtigste for mig er, at jeg har lært noget nyt i min hverdag - også hvis det blot er en lille læring, som jeg har fået gennem nyhederne eller menneskerne omkring mig. Det er gennem hverdagens indtryk og gennem andres synspunkter, at jeg udvider mit eget perspektiv - det gælder både på det, som jeg er enig og uenig i.
For 40% af danskerne er en del af hverdagen, at de taler med hinanden om nyhederne, de læser. Det synes jeg, er et rigtig fint udgangspunkt for, hvordan man kan forstå journalistikkens rolle i vores samfund, da nyhederne får en rolle udover blot at oplyse - nemlig at starte samtaler i folks hverdag.
Og det er faktisk lige præcis derfor, jeg har valgt at blive journalist, da det vil give mig rigtig meget i min egen hverdag, hvis jeg ved, at det jeg skriver, er med til at starte samtaler hos andre. Derfor er det også vigtigt for mig, at jeg bliver en dygtig journalist, så folk mærker lysten til at læse det, jeg skriver. Det kræver en aktiv, dydig indsats, og at man fortsat følger med i de tendenser, der former samfundet - og hvorfor nogle tendenser toner frem og andre taber fart.
Snart kan jeg selv se frem til en helt ny hverdag, da jeg flytter på kollegie den 1. maj. Det er et nyt kapitel, jeg længe har set frem til at tage hul på - men endnu federe ville være, hvis I vil være med til at udvikle min journalistiske forståelse og lade mig blive en del af jeres faglige fællesskab.
Hverdagen tæller
Kilde: Danskernes brug af nyhedsmedier 2025
Bag kulisserne på mine produktioner
Her kan I se og læse seks produktioner, som jeg har lavet i de seks seneste år. Her på min hjemmeside deler jeg lidt om, hvad jeg synes, at jeg har lært og fået ud af at lave produktionerne, men klik jer endelig videre for at læse dem i deres helhed.
NetAvisen (RUC) - Kaffe og cupcakes: SF i Lyngby tyvstarter kommunalvalget 2025
Foto: Nikolaj Thusing MoharMin første artikel nogensinde - med et lille frækt element - men den blå kageform måtte og skulle dokumenteres. I interviewet med SF’erne gik jeg i stå, før jeg dårligt nok var gået i gang, men de var glade for at se mig, og sprang op i vejret, da jeg sagde, at jeg var kommet for at snakke med netop dem. Og det har jeg taget med mig - at mit første politiske interview var med nogen, der bød mig pænt velkommen. Jeg har det fint med at tabe ansigt over for kilder, som jeg gjorde den dag - og især her i starten - for jeg er ved at lære. Og så var det altså også allerførste gang, at jeg var ude med min diktafon, og skulle interviewe irl.
Jeg har sans for journalistiske objektivitet, men i denne historie er mine egne holdninger nok mere synlige, end de burde være – og det er noget, man som journalist altid skal bestræbe sig på at undgå. Når det er sagt, så er der stadig plads til en vis lethed undervejs – for det var sjovt med den blå kageform.
Ingeniøren - Hvorfor er Pia Kjærsgaard så optaget af Wear&Care?
Foto: Arthur Cammelbeeck/ScanpixPia Kjærsgaard er en svær dame at få fat på. Det erfarede jeg i hvert fald, da jeg lavede denne historie i mit to-ugers besøg på Ingeniøren - for hun havde for travlt med Folketingets åbningsdag og kulturnat - fair nok. Direktøren fra virksomheden Wear & Care var også meget svær at få fat på, og jeg undrede mig derfor over, om jeg skulle gå videre med historien, nu når kilderne var så utilgængelige? På nogle medier ville man formentlig droppe den, men på Ingeniøren prioriterer de væsentligheden i en historie højt for deres læsere, og aktualiteten eksisterer i højere grad ud fra, hvad læserne har “brug for at vide”, end en tidsmæssig karakter - groft sagt.
Det var et meget læringsrigt synspunkt, for jeg synes, at det var en vigtig historie for deres læsere, men jeg var udfordret undervejs omkring, hvad der egentlig gør en historie vigtig - og det er nok langt fra sidste gang, at jeg stiller mig selv det spørgsmål.
Foto: San Bruno Police DepartmentMorten, Peter, Flemming og Henning fik sig en festlig diskussion i kommentarfeltet på denne historie om dilemmaet med den selvkørende bil - til min store overraskelse. For jeg tænkte, at det bare var en lille og sjov citathistorie med et mystisk element, men da kommentarerne begyndte at vælte ind fik jeg et andet perspektiv på den - synes jeg selv - lidt ubetydelige citathistorie, som jeg havde lavet, faktisk vækkede stor interesse hos folk.
Ud fra det tager jeg med mig, at det er vigtigt at kaste sig ud i at lave historier, der er totalt intetsigende for mig selv - fordi for andre kan enhver historie være interessant, betydningsfuld og oplysende. Og det har i denne historie givet mig følelsen af, at det jeg har skrevet, faktisk har værdi og er vigtigt - også selvom det er en artikel, som jeg selv bare ville scrolle videre fra.
Foto: Nikolaj Thusing MoharDenne artikel burde have heddet “partskilde-mareridt”, da det var to meget besværlige kilder fra DTU, jeg arbejde med. Jeg syntes ellers, historien var mild – nærmest i reklameafdelingen – men kilderne var uenige og blev skoleeksempler på partskilder, der ville blande sig i hele den journalistiske proces. Jeg lod dem desværre ændre deres citater så meget, at de også sneg sig ind i og omskrev brødteksten. Pludselig kæmpede de om mikroskopiske formuleringer, og var også næsten umulige at få i tale, når det kom til deres egne rettelser.
Kort sagt: Det var en hård fødsel for et sløjt produkt, og det her er en fejl, jeg kun begår én gang - det har jeg lovet mig selv. For der er intet mere ydmygende end at blive postbud i stedet for afsender på sin egen artikel. Jeg vil hellere end gerne arbejde med besværlige kilder – det er en fed udfordring – men efter denne oplevelse bliver det på mine egne præmisser.
Kampen for studiejobbet
TV-indslag til TV 2 Kosmopol
Tilbage i efteråret undersøgte mine to medstuderende og jeg, hvorfor kravene til studentermedhjælperstillinger er blevet så høje, at mange studerende føler sig frasorteret, allerede før de har sendt ansøgningen afsted.
I indslaget til TV 2 Kosmopol følger vi to ambitiøse kandidatstuderende i kommunikation - Freja og Malene - og ser nærmere på frygten for at “uddanne sig til dagpenge”, hvis studietiden ender, før man har fået den erhvervserfaring fra et studierelevant job, der som nyudklækket kandidat kan lette overgangen fra studie til arbejdsmarkedet.
Hvordan er det at være ung i LGBT-miljøet?
Det kan du høre Hannah og Manuella svare på i denne kortdokumentar, hvor de deler deres erfaringer som ungt LGBT+ par. Her kommer du tæt på et emne, der kun var muligt for mig at tilgå på grund af, at hovedpersonerne var mine nære venner.
Produktionen har jeg selv planlagt, filmet og redigeret i 2020.
Se “Ung & Ude” ovenfor
Curriculum Vitae
Erhvervserfaring
-
I min stilling som studentermedhjælper på Sociologisk Institut medvirkede jeg i et forskningseksperiment, der undersøgte folks villighed til at støtte et (fiktivt) borgerforslag om at hæve kontanthjælpen - enten generelt eller kun for indvandrere.
Min rolle? 'fake facer'. Sammen med min kollegaer var det vores opgave at præsentere forslaget, skabe dialog og kode de adspurgtes køn, alder, etnicitet og hvorvidt de ønskede at støtte forslaget eller ej.
Undersøgelsen skal give indsigt i, hvem - og hvor - folk er mest åbne for at støtte den slags forslag.
Arbejdet var en mulighed for at opsøge folk åbent på gaden, mærke efter i situationen og en øvelse i at få et nej med et smil. Og som bonus - finpudse mine voxpop-skills - uden kamera og mikrofon, men med masser af virkelighed.
2025
2025
-
Hvad foregår der egentlig på Ingeniøren? En hel masse - som jeg fandt ud af, da jeg tilbragte to uger på Ingeniøren i efteråret som led i et deltagende observationsstudie, jeg foretog på kandidaten i journalistik. Her skrev jeg blandt andet nyheder og artikler om velfærdsteknologier.
Jeg blev overrasket over, at mediet har en dedikeret gravergruppe. Mere bemærkelsesværdigt var det, at hver af Ingeniørens nichemedier drives af blot én journalist, som både skriver, redigerer og publicerer. Det stiller høje krav til faglighed og selvstændighed. Deres målgrupper rækker desuden længere end den almindelige nyhedslæser og omfatter også specialister og beslutningstagere i tekniske og industrielle brancher, og de opfylder derfor både en oplysende, men også en meget informativ rolle for deres læsere.
2023
-
Efter at have arbejdet i H&M fortsatte jeg mit svenske jobeventyr i IKEA, og jeg kan derfor nu både folde en T-shirt og bygge BILLY bogreoler med bind for øjnene.
I IKEA er der en superchill stemning på arbejdspladsen, og her finder du alle typer mennesker ansat under ét tag. Jeg så altid frem til at komme på arbejde i min tid hos IKEA, da mine kollegaer var med til at inspirere mig, og fordi der altid var noget nyt at lære.
2022
-
Højt tempo og højt humør - sådan ville jeg beskrive min tid i Hennes & Mauritz. I H&M har jeg lært at begå mig i uforudsigelighed, da rytmen i workflowet hyppigt ændrede sig.
Uddannelse
-
Spørger du mig, så er tre år på en kandidatuddannelse en kæmpe gave - jo mere læring, jo bedre. Undervejs har jeg blandt andet lavet et TV-indslag til TV 2 Kosmopol, der belyser frustrationerne knyttet til at søge studierelevant job, men at få afslag om og om igen. I indslaget sætter vi fokus på kravene som stilles i studierelevante jobopslag, frygten for at 'uddanne sig til dagpenge', og det sociale pres for at finde et studierelevant arbejde, når det føles, som om alle andre har ét - undtagen én selv.
2025 - Nu
2023 - 2025
2021 - 2023
2018 - 2021
-
I mediefag A på Hvidovre Gymnasium opdagede jeg min passion for at formidle historier - både visuelt og kreativt - og var her, at jeg fandt lysten til at fortælle virkeligheden videre.
-
Det var interessen for journalistik, der førte mig til Roskilde Universitet. Jeg opfatter journalistikken som en hverdagsantropologi - en praksis, hvor kilders handlinger og udsagn oversættes gennem en kreativ proces i form af skrift, lyd og billede, der muliggør refleksioner og forandringer i samfundet.
I min tid på bacheloren på Roskilde Universitet har jeg undersøgt små og store emner. Jeg har arbejdet med projekter omhandlende, hvordan legepladser kan udvikles med hjælp af digitale elementer, om danske medier dækker og fremstiller kong Frederik objektivt samt Danmarks største søslag - kontroversen om Tange Sø.Det vigtigste man lærer ved, at læse på Roskilde Universitet er, hvordan man samarbejder med mange forskellige typer mennesker.
-
Antropologien er et af mine største interesseområder. Hvorfor agerer vi mennesker, som vi gør? Og hvordan kan vi bruge denne viden som del af vores egen udvikling? Det er to centrale spørgsmål, som jeg har beskæftiget mig med i min tid på Teknoantropologi på Aalborg Universitet.
Teknoantropologer differentierer sig fra klassiske antropologer, idet vi især fokuserer på, hvordan teknologi udvikler sig i samspil med mennesket. Vi undersøger, hvordan man optimerer mødet mellem mennesker og insitutioner som eksempelvis sundhedsvæsenet, og vi praktiserer at inddrage brugeren i designprocessen med henblik på at bygge bro mellem menneske og teknologi.
Eftertænksomhed før effektivitet
Jeg er en person, der lægger meget værdi i min læring - mere end noget andet faktisk - det er hvad, jeg mener, der er med til at forme mig, og som gør, at jeg kan udvikle mig som person. Det er også især gennem min egen tænkning, at jeg mærker min læring og udvikling, og derfor har jeg det princip i forhold til brugen af AI, at hvis jeg skal lære noget, er jeg også nødt til at tænke selv.
Fordi AI’s som ChatGPT essentielt tænker for én, synes jeg derfor, at for meget af min læring går tabt, hvis teknologien bliver mit udgangspunkt.
Jeg anerkender, at brugen og effektiviteten ved AI’s har sine styrker. Jeg synes, den er genial som avanceret søgemaskine - eksempelvis i forhold til at søge information frem i lange dokumenter eller finde cases/ekspertkilder til ens vinkel. Den kan spare tid i læsning, men der er ifølge mig stor forskel på at bruge AI til at læse og i forhold til at skrive. AI fungerer godt til at orientere og opsummere, men jeg bliver jo journalist for at skrive - det er min passion.
Det er en teknologi, der er kommet for at blive - og det bliver en spændende udvikling at følge med i - men jeg har valgt at omfavne AI påpasseligt og eftertænksomt ud fra det synspunkt, at jeg i hverdagen vil træne og bruge min kreativitet, således at jeg kan undgå at skulle outsource den til en punktlig og præcis prompt.