I en verden, hvor krudt og kugler flyver og flakker - fra Gaza til Ukraine til at ramme Charlie Kirk, men misse Donald Trump to gange og - hov? Patronerne blev vidst sparet væk, da de der droner fløj henover danske lufthavne? Og det er selvom, at regeringen leger forsvarets sugar daddy. En verden, hvor bekymringer om stigende boligpriser, børns brug af SoMe og at Jonatan Spang bliver cancelled, også får lov til at fylde i vores hverdag, så bliver det svært at forstå, hvorfor vi også skal høre om, at soundtracket fra en film kaldet “K-pop Demon Hunters” går nummer et på de globale hitlister - og at det selvfølgelig er Taylord Swift, der som den eneste kan stjæle kronen fra koreanerne. Bad Bunny headliner Super Bowl, og har det mest streamede album nogensinde, men facebookkommentarspor afslører, at Hr.- og Fru. Danmark ingen idé har om, hvem han er, så hvor gode er vi til at oplyse om international popkultur i lillebitte Danmark, og er det overhovedet vigtigt, at vi gør? Vi bliver også fortsat foie gras-style-fodret Slette Mettes mink-era, og de der fucking SMS’er dominerer forever alting, men hvorfor kender ingen til, at TV 2, ligesom DR, faktisk også måske skal stemme om Israels deltagelse i Eurovision 2026 til december?
Sådan er mediebilledet. Det er variation, og det kan jeg lide. Det er vigtigt for vores samfund, at der er noget for alle i mediebilledet, og det er det noget jeg vil lave som journalist. Så nu skal I svare på, om det noget skal skrives, filmes, speakes, redigeres og publiceres hos jer fra den 1. februar 2026 og et år frem. I kan gøre svaret lettere ved at tage jer god tid til at kigge på min hjemmeside.
Men inden I scroller videre, er jeg jer et svar skyldigt - for hvem bestemmer, hvad der er vigtigt? Det gør vi, som journalister. For hvis ingen skriver, er der ingen, der læser. Er der ingen, der filmer, er der ingen, der ser. Og er der ingen, der spørger, er der ingen, der svarer. Men vi skriver, vi filmer, og vi spørger - og derfor bliver det os, som bestemmer, hvordan virkeligheden skal se ud.
Hvem bestemmer,
hvad der er vigtigt?
Bag kulisserne på mine produktioner
Her kan I se og læse fem produktioner, som jeg har lavet i de fem seneste år. Her på min hjemmeside deler jeg lidt om, hvad jeg synes, at jeg har lært og fået ud af at lave produktionerne, men klik dig endelig videre for at læse dem i deres helhed.
NetAvisen (RUC) - Kaffe og cupcakes: SF i Lyngby tyvstarter kommunalvalget 2025
Foto: Nikolaj Thusing MoharMin første artikel nogensinde - med et lille frækt element - men den blå kageform måtte og skulle dokumenteres. I interviewet med SF’erne gik jeg i stå, før jeg dårligt nok var gået i gang, men de var glade for at se mig, og sprang op i vejret, da jeg sagde, at jeg var kommet for at snakke med netop dem. Og det har jeg taget med mig - at mit første politiske interview var med nogen, der bød mig pænt velkommen. Jeg har det fint med at tabe ansigt over for kilder, som jeg gjorde den dag - og især her i starten - for jeg er ved at lære. Og så var det altså også allerførste gang, at jeg var ude med min diktafon, og skulle interviewe irl.
Jeg har sans for journalistiske objektivitet, men i denne historie er mine egne holdninger nok mere synlige, end de burde være – og det er noget, man som journalist altid skal bestræbe sig på at undgå. Når det er sagt, så er der stadig plads til en vis lethed undervejs – for det var sjovt med den blå kageform.
Ingeniøren - Hvorfor er Pia Kjærsgaard så optaget af Wear&Care?
Foto: Arthur Cammelbeeck/ScanpixPia Kjærsgaard er en svær dame at få fat på. Det erfarede jeg i hvert fald, da jeg lavede denne historie i mit to-ugers besøg på Ingeniøren - for hun havde for travlt med Folketingets åbningsdag og kulturnat - fair nok. Direktøren fra virksomheden Wear & Care var også meget svær at få fat på, og jeg undrede mig derfor over, om jeg skulle gå videre med historien, nu når kilderne var så utilgængelige? På nogle medier ville man formentlig droppe den, men på Ingeniøren prioriterer de væsentligheden i en historie højt for deres læsere, og aktualiteten eksisterer i højere grad ud fra, hvad læserne har “brug for at vide”, end en tidsmæssig karakter - groft sagt.
Det var et meget læringsrigt synspunkt, for jeg synes, at det var en vigtig historie for deres læsere, men jeg var udfordret undervejs omkring, hvad der egentlig gør en historie vigtig - og det er nok langt fra sidste gang, at jeg stiller mig selv det spørgsmål.
Foto: San Bruno Police DepartmentMorten, Peter, Flemming og Henning fik sig en festlig diskussion i kommentarfeltet på denne her historie om dilemmaet med den selvkørende bil - til min store overraskelse. For jeg tænkte, at det bare var en lille og sjov citathistorie med et mystisk element, men da kommentarerne begyndte at vælte ind fik jeg et andet perspektiv på den - synes jeg selv - lidt ubetydelige citathistorie, som jeg havde lavet, faktisk vækkede stor interesse hos folk.
Ud fra det tager jeg med mig, at det er vigtigt at kaste sig ud i at lave historier, der er totalt intetsigende for mig selv - fordi for andre kan enhver historie være interessant, betydningsfuld og oplysende. Og det har i denne historie givet mig følelsen af, at det, jeg har skrevet, faktisk har værdi og er vigtigt - også selvom det er en artikel, som jeg selv bare ville scrolle videre fra.
Foto: Nikolaj Thusing MoharDenne artikel burde have heddet “partskilde-mareridt”, for det var to meget besværlige kilder fra DTU, jeg arbejde med. Jeg syntes ellers, historien var mild – nærmest i reklameafdelingen – men kilderne var uenige og blev skoleeksempler på partskilder, der ville blande sig i hele den journalistiske proces. Jeg lod dem desværre ændre deres citater så meget, at de også sneg sig ind i og omskrev brødteksten. Pludselig kæmpede de om mikroskopiske formuleringer, og var også næsten umulige at få i tale, når det kom til deres egne rettelser.
Kort sagt: Det var en hård fødsel for et sløjt produkt, og det her er fejl, jeg kun begår én gang - det har jeg lovet mig selv. For der er intet mere ydmygende end at blive postbud i stedet for afsender på sin egen artikel. Jeg vil hellere end gerne arbejde med besværlige kilder – det er en fed udfordring – men efter den her oplevelse bliver det på mine egne præmisser.
Hvordan er det at være ung i LGBT-miljøet?
Det kan du høre Hannah og Manuella svare på i denne kortdokumentar, hvor de deler deres erfaringer som ungt LGBT+ par. Her kommer du tæt på et emne, der kun var muligt for mig at tilgå på grund af, at hovedpersonerne var mine venner.
Produktionen har jeg selv planlagt, filmet og redigeret i 2020.
Se “Ung & Ude” ovenfor
Upcoming: Kampen for studiejobbet
TV-indslag til TV 2 Kosmopol
X
Du kender det måske: Afslaget på drømmejobbet. Det rammer. Og det rammer især hårdt, når man som studerende søger et studierelevant job - og gang på gang får den samme kolde besked: “Vi må desværre meddele, at stillingen er besat til anden side, og øh, btw, så er det, fordi at du mangler erfaring.”
Men hvilken erfaring forventes det egentlig, man har, når jobbet blot kræver to dages arbejde om ugen - og indebærer opgaver, man nemt kan løse, fordi man har lært det fra skolebænken?
I vores indslag undersøger min gruppe og jeg, hvorfor kravene til studenterstillinger er blevet så høje, at mange studerende føler sig udelukket allerede, før de er kommet i gang. Gennem vores cases - Freja og Malene - to ambitiøse kommunikationsstuderende midt i jobsøgningsprocessen - ser vi nærmere på frygten for at "uddanne sig til dagpenge", hvis tiden løber ud, og man ‘mangler’ den relevante erhvervserfaring, før kandidaten er i hus.
Vi dykker også ned i vores egen dataindsamling: Hvad forventer arbejdsgiverne egentlig af en studentermedhjælper? Samtidig stiller vi skarpt på det økonomiske pres på studerende, hvor priserne stiger, men SU’en står stille.
Problemet er blot en fortælling om jobsøgning - det er en fortælling om fremtid, frustrationer og følelsen af fiasko.
Journalistikken set fra min vinkel er:
Den lynhurtige version
Journalistikken kombinerer det, jeg er bedst til - skrift, mennesker og visuel formidling - især når det gælder TV, hvor tempoet er højt, og udtrykket bliver stærkt. Mediebilledet er varieret og uforudsigeligt – nogle dage er det idéerne, der sætter retningen, og det er dér, at journalistikken bliver mest spændende. For mig er journalistik også en måde at forstå mennesker på. Det handler både om at fortælle, men også om at forandre – skabe perspektiv og refleksion gennem tekst, lyd og billede, og det er her, at kreativiteten bliver mit greb til at bringe de vigtige budskaber frem på folks skærme.
Den perfekte praksis
Journalistikken samler alle de værktøjer, jeg holder mest af at bruge. Jeg elsker at skrive og arbejde med sproget. Jeg nyder at stå bag kameraet – og endnu mere at redigere og få fortællingen til at folde sig ud. Jeg kan tale i telefon med mennesker i timevis, fordi jeg oprigtigt er nysgerrig. Og så har jeg en skarp sans for at dykke ned i komplekse problemstillinger og forvandle dem til klare, tilgængelige formater, som alle kan forstå – uden at det mister dybden. Og skal der smækkes en grafik på et SoMe post, klarer jeg også den sag.
Læren om mennesker
Min tid på universitetet tog afsæt i antropologien - for det er for mig sindssygt spændende at lære om, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør - og det er netop også, hvad essensen af journalistik er for mig - muligheden for at lære om mennesker. At snakke med nye mennesker hver dag med alle mulige unikke erfaringer, og bagefter at kunne skrive om det - det er jo en lille hverdagsantropologi, hvor vi nemt og hurtigt kan få indblik i processer og andre menneskers liv.
Variation
Virkelighedens variationer er hvad, der driver mig mod journalistikken. For mig er den største succes hverken en bestemt titel eller pris – det er at kunne sætte mig foran skrivebordet og tænke: “Hvad foregår der i dag?” Og så bruge dagen på at spørge, lytte og dykke ned i emner, jeg aldrig førhen kunne have tænkt eksisterede. At få lov til at lære noget nyt hver eneste dag – og gøre det til historier, andre også kan blive oplyst og underholdt af - det er den vej, jeg vil gå.
Min passion for TV
Jeg skal lave TV - i én eller anden form. Om det er langt eller kort, fakta eller fiktion, live eller iscenesat, betyder mindre. Det vigtige for mig er mødet med mennesker foran kameraet. Der sker noget helt særligt i det øjeblik, en person træder ind i billedet og mærker: “Nu handler det om mig.”
Det øjeblik - hvor nogen føler sig set og vigtig - er for mig meget meningsfuldt. At kunne skabe den følelse og samtidig fortælle noget, der rækker ud over individet, er præcis, hvorfor jeg arbejder med levende billeder.
Forandring gennem kreativitet
Kreativitet er kernen i mit liv. Det er der, jeg henter energi, mening og drivkraft. Med journalistikken får jeg en mulighed for at bringe idéer, perspektiver og virkeligheder i spil - og samtidig bidrage til reel forandring.
Jeg tror på, at når man elsker det, man laver, viser det sig i resultatet af ens arbejde. Man bliver mere nysgerrig, mere selvkritisk og får lyst til hele tiden at udvikle sig og løfte sit eget niveau. For mig handler det om mere end at fortælle historier - men om at gøre det så præcist, levende og meningsfuldt som muligt, og derfra også prøve at gøre en forskel.
Og det gode match?
Jeg søger et praktiksted, hvor jeg både fagligt og personligt kan blive udfordret. Intet er for stort eller for småt, og jeg går til enhver opgave med stiv arm og en lyst til at lære. Jeg vil især værdsætte at få lov til at kaste mig ud i nye ting - også selvom det kræver, at jeg skal stå på lidt usikker grund - for det er lige præcis i den slags situationer, hvor jeg går hjem, og om aftenen tænker “i dag har jeg lært noget vigtigt”. Derfor søger jeg en praktikplads, hvor der bliver stillet krav, og hvor I tør skubbe til mig - gerne før jeg selv gør det.
Mit mål med praktikken er klart: Jeg vil kunne se tilbage og mærke, at jeg har rykket mig. At jeg har fået en solid forståelse for den journalistiske praksis - og at jeg har udviklet mig som menneske.
Er I et sted, hvor der er plads til at stille mange spørgsmål, tænke højt, tage ansvar og vokse hurtigt - og hvor jeg samtidig kan bidrage med min energi, mit engagement, min sans for den gode historie samt det, der er bredere - så vil jeg meget gerne høre fra jer, for så tror jeg, at vi er et match.
Curriculum Vitae
Erhvervserfaring
-
I min stilling som studentermedhjælper på Sociologisk Institut medvirker jeg i et forskningseksperiment, der undersøger folks villighed til at støtte et (fiktivt) borgerforslag om at hæve kontanthjælpen - enten generelt eller kun for indvandrere.
Min rolle? 'fake facer'. Sammen med min makker er det vores opgave at præsentere forslaget, skabe dialog og kode de adspurgtes køn, alder, etnicitet og hvorvidt de ønskede at støtte forslaget eller ej.
Undersøgelsen skal give indsigt i, hvem - og hvor - folk er mest åbne for at støtte den slags forslag.
Arbejdet har været en mulighed for at opsøge folk åbent på gaden, mærke efter i situationen og i at få et nej med et smil. Og som bonus - finpudse mine voxpop-skills - uden kamera og mikrofon, men med masser af virkelighed.
2025 - Nu
2025
-
Hvad foregår der egentlig på Ingeniøren? En hel masse - som jeg fandt ud af, da jeg tilbragte to uger på Ingeniøren i efteråret som led i et deltagende observationsstudie, jeg foretog på kandidaten i journalistik. Her skrev jeg blandt andet nyheder og artikler om velfærdsteknologier.
Jeg blev overrasket over, at mediet har en dedikeret gravergruppe. Mere bemærkelsesværdigt var det, at hver af Ingeniørens nichemedier drives af blot én journalist, som både skriver, redigerer og publicerer. Det stiller høje krav til faglighed og selvstændighed. Deres målgrupper rækker desuden længere end den almindelige nyhedslæser og omfatter også specialister og beslutningstagere i tekniske og industrielle brancher, og de opfylder derfor både en oplysende, men også en meget informativ rolle for deres læsere.
2023
-
Efter at have arbejdet i H&M fortsatte jeg mit svenske jobeventyr i IKEA, og jeg kan derfor nu både folde en T-shirt og bygge BILLY bogreoler med bind for øjnene.
I IKEA er der en superchill stemning på arbejdspladsen, og her finder du alle typer mennesker ansat under ét tag. Jeg så altid frem til at komme på arbejde i min tid hos IKEA, da mine kollegaer var med til at inspirere mig, og fordi der altid var noget nyt at lære.
2022
-
Højt tempo og højt humør - sådan ville jeg beskrive min tid i Hennes & Mauritz. I H&M har jeg lært at begå mig i uforudsigelighed, da rytmen i workflowet hyppigt ændrede sig.
Uddannelse
-
Spørger du mig, så er tre år på en kandidatuddannelse en kæmpe gave - jo mere læring, jo bedre. Lige nu er min gruppe og jeg undervejs i vores TV-indslag til TV 2 Kosmopol, der belyser frustrationerne knyttet til at søge studierelevant job, men at få afslag om og om igen. I indslaget sætter vi fokus på temaer som de krav, der stilles i studierelevante jobopslag, frygten for at 'uddanne sig til dagpenge' og det sociale pres for at finde et studierelevant arbejde - især når det føles, som om at alle andre har ét - undtagen én selv.
2025 - Nu
2023 - 2025
2021 - 2023
2018 - 2021
-
I mediefag A på Hvidovre Gymnasium opdagede jeg min passion for at formidle historier - både visuelt og kreativt - og var her, at jeg fandt lysten til at fortælle virkeligheden videre.
-
Det var interessen for journalistik, der førte mig til Roskilde Universitet. Jeg opfatter journalistikken som en hverdagsantropologi - en praksis, hvor kilders handlinger og udsagn oversættes gennem en kreativ proces i form af skrift, lyd og billede, der muliggør refleksioner og forandringer i samfundet.
I min tid på bacheloren på Roskilde Universitet har jeg undersøgt små og store emner. Jeg har arbejdet med projekter omhandlende, hvordan legepladser kan udvikles med hjælp af digitale elementer, om danske medier dækker og fremstiller kong Frederik objektivt samt Danmarks største søslag - kontroversen om Tange Sø.
-
Antropologien er et af mine største interesseområder. Hvorfor agerer vi mennesker, som vi gør? Og hvordan kan vi bruge denne viden som del af vores egen udvikling? Det er to centrale spørgsmål, som jeg har beskæftiget mig med i min tid på Teknoantropologi på Aalborg Universitet.
Teknoantropologer differentier sig fra klassiske antropologer, idet vi især fokuserer på, hvordan teknologi udvikler sig i samspil med mennesket. Vi undersøger, hvordan man optimerer mødet mellem mennesker og insitutioner som sundhedsvæsenet, og vi praktiserer at inddrage brugeren i designprocessen med henblik på at bygge bro mellem menneske og teknologi.
Ord fra min psykolog:
»Du er blevet gladere«
Renate Sommerstad - 19. september, 2025 - klokken 16:05-16:10
Hvordan synes du, at jeg har udviklet mig i det her forløb?
Jamen jeg synes jo, at du har udviklet dig på den måde, at du for det første tager tingene seriøst.
Du tager dig selv seriøst, du tager din angst seriøst, du har jo problematikker, som gjorde, at det var svært for dig på mange måder. Det har du jo arbejdet rigtig, rigtig godt med, og du har ligesom lyttet til dig selv - prioriteret studiet og dine relationer. Du har taget dig selv seriøst. Og når man gør det, så udvikler man sig. Så det er dét korte trick, kan man sige.
Og så har du været meget stabil. Det kræver det også, når man er i terapi. At man kommer og ikke aflyser, og at der ikke bliver lange mellemrum og sådan noget. At du har været her, kommet jævnligt til aftalerne, og at du er interesseret i at få flere timer. På den måde ser jeg dig egentlig - og så ser jeg, at du er blevet gladere.
Ja, det kan jeg også godt selv mærke.
Ja, og det er jo et godt tegn, kan man sige, at du er det. Og så har du også været god til at gøre en indsats i det sociale på kollegiet, og du er jo en, der engagerer sig i tingene og engagerer sig i dine omgivelser - også din familie. Men at du også finder ud af, at det også kan blive for meget. At du har nogle grænser, som du kan mærke, og så handler du også efter det. Det synes jeg er rigtig godt.
Og så tænkte jeg at høre, hvor synes du, at vi skal arbejde os henad herfra?
Ja, altså jeg tænker jo ligesom, hvor vigtigt det nu er, at du fortsætter at være glad og fortsætter at gøre de ting, som du har lyst til. Og du brænder jo også for det her studie, og du er glad for det og engagerer dig og vil gerne de steder hen, som du vil i livet.
Så du skal have troen på, at du kan det, og arbejde med dit selvværd, som også er bedre - og det kan jo ændre sig hele tiden - men at du kommer til at stå i et sted, hvor du har et godt selvværd. Så arbejde med at bibeholde at have det godt. Og arbejde med at du stadigvæk passer på dig selv, selvom du synes det går bedre. At du forholder dig til, hvis der sker nogle ting rundt omkring dig, som du tænker ”det her er ikke det, jeg skal”. At du passer på dig selv.
Og vær klar over, hvad der er godt for dig, og hvad der ikke er godt for dig. Det er det jeg tænker, at vi skal have fokus på. Og at du kommer godt gennem din studie, og kan gå den vej, som er vigtig for dig.
Og så tænker jeg jo også det der med, at du er så åben og ærlig om det. For heldigvis er der jo meget mere åbenhed blandt de unge. Det er ikke så ualmindeligt mere, men alligevel er det også lidt personligt, kan man sige, for det er jo ikke alle, der fortæller om, at man går til psykolog. Men du vil arbejde med dig selv, og det er jo rigtig godt - også rent fagligt og uddannelsesmæssigt.
At det ikke kun er det faglige, du er interesseret i, men at du også er interesseret i at udvikle dig selv som person.
Kørekort på min fødselsdag? Camp.
Mit Roman Empire er Eurovision
Der går sjældent en dag, uden at jeg har tænkt obsessed over et eller andet fra Eurovision-sfæren.
Men hvad er det egentlig, der gør det så fascinerende?
For mig handler det om næsten alt andet end sangene - jo de fylder, og det bidrager til underholdningen, men de fleste er sgu noget bras - så det handler meget mere om, hvordan sangen bliver iscenesat live.
Mest er jeg især betaget af den organisatoriske og tekniske eksekvering – hvordan man år efter år stabler det her internationale mega-event på benene, hvor alt fra scenekonstruktion til kameraarbejde og flow spiller sammen under massivt politisk pres - især i de seneste år. Det er sådan noget, jeg selv skal være med til at lave en dag.
Men jeg nyder nok allermest at iagtage alting - fra det politiske shitshow, som det virkelig er gået hen og blevet, til kameravinkler, lys, scripts, jokes, værterne, vokaler, koreografi, sceneproduktion og sangene - og selvfølgelig alt muligt random shit - som at Albanien i 2025 næsten sendte sangerinden Elvana Gjata til Eurovision, imens der var rygter om, at hun var involveret i et human trafficking scheme, eller at Greta Thurnbergs mor repræsenterede Sverige i Eurovision 2009.
Hvorfor startede jeg i fitness i september 2024?
Svaret er simpelt: KATSEYE.
De er en popgruppe bestående af seks piger, der hopper, springer, synger og danser, som om det gælder deres liv - og de ser forrygende ud, mens de gør det.
Og jeg er mere end bare fan - kald mig en Stan - for de fik mig til at lette røven og melde mig ind i SATS - netop fordi jeg tænkte:
"No way har de lige debuteret som globale pop-fænomener og allerede nået sådan et crazy-højt niveau – mens jeg ligger herhjemme med en skærmtid, ingen ville være stolt af."
Så jeg droppede de daglige doomscrolls gennem trælse fitnesstyper, der kalder folk "fatty soy-boy", og begyndte at bruge min tid på noget, der faktisk gav mening: At få det bedre med mig selv.
De tolv kilo jeg har smidt, takket være den inspiration KATSEYE gav mig, er blot tolv af grundene til, at jeg er blevet fanget af dem.
Musikken kunne dog godt være bedre…
Udover Gnarly, der faktisk er en kæmpe banger, som du kan høre ovenover. Den her sang får mig til at føle, jeg kan gøre hvad som helst.
Bogen der ændrede mit liv
I sommers fandt jeg troen. I Feng Shui. Og det har betydet, at jeg har kylet alt mit ligegyldige lort ud.
Bogen “Ryd op i dit rod” af Karen Kingston udvidede min horisont. Hun skriver, at vores ting bærer følelser - gode som dårlige. Den ridsede non-stick pande, du aldrig bruger, fordi den måske er belagt med PFAS? Kyl den ud. Men barndomsbamsen, der ligger og samler støv i kælderen? Den kan du sagtens gemme - kun fordi den har betydning.
Det giver en befriende følelse at rydde ud. Især hvis man - som jeg - er typen, der hurtigt siger: “Nej, jeg beholder den her. Den har sentimental value.” Nej mand. Det er noget bras, og den skjorte bliver alligevel aldrig brugt.
Gaver er den største udfordring. Mange har dårlig samvittighed over at smide dem ud. Men spørg dig selv: Giver den gave dig god energi? Eller vil du faktisk hellere hænge genbrugskunst op end ‘quirky’ Kay Bojesen-aber? Og hvis nogen bliver triggered over, at du har skilt dig af med deres gave, så hør, hvad min dansklærer altid sagde til alting: “Kan det forklares, kan det forsvares.”
